7 trin til at formidle dine ideer endnu bedre videre i produktudviklingen.
trin 1. Find styles som ligger tæt op af den pasform du ønsker i dit design.
Det kan være en gammel style, et stk. ynglingstøj i skabet eller tøj fundet i en genbrugs forretning der minder om stylen du har i tankerne.
trin 2. Lav en skitse eller endnu bedre en arbejdstegning med stikninger, knapper, og beskrivelser af læg og detaljer.
Jo flere detajler der er på arbejdstegningen til modelkonstruktøren, des nemmere er det som modelkonstruktør at sætte sig ind, hvad designeren har tænkt sig.
trin 3. fortæl hvad der er dit kendetøj som designer.
Nogle designer er til smalle skuldre, nogle til smalle ærmer og mens nogen gerne vil skjule knæ i deres designs, fordi de finder knæ usexet.
Spørg dig selv, hvad er kendetegnene ved mine designs?
trin 4. Lav en underlægningskabelon til din modelkonstruktør.
Tegn dine skitser eller arbejdstegninger over en underlægningmodel, som du giver videre til din modelkonstruktør, på den måde kan din konstruktør se, hvor du har ment nederdelen skal gå til under knæet.
trin 5. Giv små mål med på detaljer.
Hvis du som designer har en ide, hvor lang du gerne vil have slidsen i ærmet, så skriv det på arbejdstegningen.
På den måde har du og din konstruktør sparet en tilretning på protoen.
trin 6. Vis gerne inspirations billeder til din modelkonstruktør.
På den måde tager du som designer din modelkonstruktør med ind i dit univers, og det bliver nemmere at ramme din ide.
trin 7. Find eksempler på meget specielle detaljer ved hjælp af prøver eller billeder.
Som modelkonstruktør kan man sagtens forstå at forskellige elementer komprimeres i en style.