Hvorfor: Hak i symønstre er de ikke lige meget? Jeg har haft mange kunder og kursister som har hoppet dette punkt over.
Hvad er hak: Er hak ikke bare ekstra arbejde? Jeg snakker om de hak som er på købe symønstre og skal tegnes med over på dine symønstre og som skal tegnes på dine egne symønstre.
Hvordan: De er til for at sikre at sømme og syninger ikke skrider. Det vil sige at de hjælper den der syer til, at man ikke kommer til at strække den ene del mere end den anden, når de skal syes sammen. Det hjælper til et flottere slutresultat og at sammensyninger ikke rynker der hvor det ikke er meningen.
Når vi syer ærmer i hjælper det til at den ekstra vidde i ærmets top ligger det rigtige sted og giver plads til skulderen.
Måske har du også læst om tøjbranchen som laver tøj til den samme lille målgruppe igen og igen.
Det er rigtig frusterende for alle dem som ikke tilhøre denne målgruppe, hvilket er rigtig mange.
51% af kvinder og mænd mellem 16-43 år kan ikke finde tøj som passer dem.
Tænk hvor mange der går derude og mangler tøj, som de rent faktisk føler sig godt tilpas i.
Mange konkluderer også ud fra dette, at der er noget galt med deres krop i stedet for tøjet, siden de ikke kan passe det.
Siden vi gik fra skræddersyet og hjemmesyet tøj til stangvarer er det gået ned af bakke. Vi producerer alt for meget tøj som bliver brugt alt for lidt og det skaber forhøjet forurening.
Det er bedst ikke at købe nyt tøj, og bruge det vi har hjemme i skabet, hvilket er lettere sagt end gjort.
Vi kan kombinere tøjet på nye måder, og vi kan få tilrettet tøj som ikke sidder så godt på os hos en skrædder.
Vi kan reparer vores tøj, når det går i stykker i stedet for at smide ud.
Vi kan sælge vores gamle tøj eller forære det til genbrug.
Hvorfor laver tøjbranchen så tøj til den samme målgruppe?
Tøjbranchen vil gerne sælge illusionen om, at vi alle kan ligne den unge spinkle målgruppe, fordi det er der penge i. Det er der prægtigs i, og det er den illusion forbrugeren gerne vil købe.
Der er en ubevidst opfattelse af at dem der tilhører denne gruppe er mere succesfulde mener blandt andet journalist og tidligere model Alberte Clement Meldal, der er aktuel med bogen ’Vægtløs – hvordan jeg stoppede krigen mod min krop.
Et dilemma er også at vi ofte ikke vil betale for at få tilrettet vores tøj eller vi der repareret. Vi har vænnes os til at bare købe noget nyt.
Det er blevet så billigt at købe tøj efter at vi flyttede produktionen ud af landet i 1960erne.
Derfor er det blevet lettere og billigere at smide tøjet ud, når det er i stykker end at få det det repareret og mange kan ikke længere selv reparer tøjet som førhen hvor kvinder lærte det hjemme eller i skolen
Frederik Larsen fra PH.D.-STIPENDIAT fra CBS, som har forsket i reparations kultur, skønner af kun halvdelen af os kan sy en knap i.
Det har nemlig betydning for hvor stor investering det kræver at klargør dine designs til produktionen.
Mindre ordre under 200 stk kræver, at du får udviklet mønstre til dine designs herhjemme også. De producenter som laver små ordre har ikke kompetencer til at udvikle mønstre og vil have dem leveret.
Denne produktionsform kaldes CMT
Cut-make-trim
Dette kan vi hjælpe dig med.
Mens større ordre muligvis kan laves udfra arbejdstegning og måleskema, udfra dette udvikler produktionen mønstre, som vi tilretter ved hjælp af måleskemaer.
Disse producenter har ansat mønster konstruktør som kan tegne mønstre ud fra måleskemaer.
Denne produktionsform kaldes SOD: sourcing from own design.
Har du også lyst til at spare en masse penge på din næste produktion? så kan jeg virkelig anbefale dette online kursus.
Igennem mine erfaring i branchen siden 2002 har jeg opsamlet disse værktøjer, som virkelig hjælper dit design fra de mest almindelig fælder indenfor produktion.
Disse 5 moduler:
Sparer dig for masser af helt almindelige misforståelser mellem designer og produktion.
De gør det muligt for dig at lave så meget som muligt selv af det nødvendige arbejde, som det kræver at sætte en produktion i gang.
Du undgår at ende op med en produktion, som slet ikke lever op til dine forventninger.
Kurset sparer dig penge på opgaver, som du ellers ville skulle bruge på at få mig eller en anden mønsterkonstruktør til at udføre.
Igennem kurset introduceres du for de absolutte nødvendige værktøjer, som gør det muligt at gennemføre en produktion.
Du bliver fuldt af mig, får feedback og kan stille spørgsmål under hele kurset.
Du kan gense og arbejde med kurset igen og igen, så tit du har brug for det.
Du kan endda sidde på den anden side af jorden og gennemføre dette “need to have kursus”.
Jeg har selv haft mønstre i mapper her og der, uden systemer. Hvis du kender til dette, er du ikke alene.
Gode tilrettet mønstre er dit designs DNA. Dette DNA fortæller dine kunder, hvad de kan forvente af dit mærke, eller dine design. Det er dit unikke udtryk.
Chanels DNA var hendes fine kort jakker med 3/4 del ærmer. Dit DNA ligger i de mønstre, som du allerede har tilrettet, eller dem som du med tiden får samlet. Dette er dit DNa og dine mønstre, og dem kan du gemme i et arkiv, eller mappe på computer. Dette er et mønsterbibliotek, som er guld værd.
Igennem mit nyeste online kursus opbygger vi sammen mønstre til et mønsterbibliotek, som du fremadrettet kan arbejde udfra og videre udvikle på. Så det bliver dit unikke mønsterbibliotek.
Du lærer at opbygge et mønsterbibliotek udfra dine favorit reference styles, og udfra dette kan du videre udvikle nye kollektioner. Det skaber rød tråd i dine kollektioner, som giver dig et stærkt design brand DNA.
Jeg konstruer og laver stadig måleskemaer efter det skandinaviske marked og pasform, da designet er dansk.
Samtidig har danske firmaer brug for at kunne bredde sig ud over et stadig voksende marked.
Vores kroppe har udviklet sig forskelligt verden over, og alligevel anbefaler jeg, at vi holder fast i vores skandinaviske pasform, både indenfor børnetøj, herre og dametøj.
Det er min personlige mening at dansk design er et kvalitets stempel, og det er derfor helt i orden at pasformen stemmer overens med det skandanaviske marked. Hvis vi skulle konstruere til hele det globale marked, ville det kræve mange str, som de fleste danske firmaer ikke har stk nok til at producere til.
Global size-label
I stedet kan danske tøjfirmaer lave et tilpasset global size-label, og på denne måde vise det globale marked, hvilken str. deres kunder bruger.
Den øverste er et eks. på size-label for dametøj:
Forklaring:
I EUR (europa) er str. 34, i US er str. 4 og i FR. (frankrig) 4 og CN (china) 165/64A
Her er et eks. på size-label for børnetøj:
Forklaring:
I EUR (europa) 50 (barnets længde), US er str. 0-1m (måneder), CA er str. 0-1m (måneder)
CN (china) 52/40.
Trin 1: En arbejdstegning viser produktionen din ide, og det er en kendt sag at et billede fortæller mere end 1000 ord. Derfor starter jeg altid med en tegning, når en kunde skal have sat en produktion i gang. En arbejdstegning fortæller om syning gennemskæring, og detaljer.
På mit online kursus “Få succes med din produktion” lær du trin for trin, hvad der forventes af en god arbejdstegning.
Trin 2: Et måleskema viser din produktion, hvilke pasform du ønsker i dit produkt. Sammen med arbejdstegningen kan produktion lave en produktions pris til dig.
På mit online kursus “Få succes med din produktion” lær du trin for trin, hvad der forventes af et godt måleskema, og hvordan du laver det, nu hvor du endnu ikke har et produkt at måle efter.
Trin 3: How to measure fortæller produktionen
Hvordan dine mål skal måles og forståes og derfor meget afgørende for at dit måleskema IKKE misforståes af produktionen.
På mit online kursus “Produktionsguiden” lær du trin for trin, hvad der forventes af en god how to measure tegning, og. Hvordan du laver den.
Jeg mener, om du også prøver dig frem, når du skal lave størrelser?
Måler lidt her og der på nogle gamle styles i skabet.
Eller ser dig visuelt frem til størrelser?
Er du hobby syer, syer til børn eller børnebørn. Køber symønstre eller laver dine egne symønstre til
Eller designer eller vil du gerne designe?
og laver eller
Hvis du gør, så tænker jeg også du risikere at få forskellige størrelser hver gang.
Du risikere, ikke at ramme den samme målgruppe hver gang.
Du risikere, at dine kunder ikke stoler på dine størrelser.
Du kan ikke ramme alle størrelser, for se dig omkring vi er alle så mega forskellige.
Mange mine kunder siger jeg er en str M, når jeg så måler dem svinger de fra str. Xs til L.
Det er det vi er oppe imod, når vi laver størrelser.
Derfor har vi brug for måske kedelige holdepunkter som standard måleskemaer, som er lavet ud fra gennemsnitsberegninger af opmålte kroppe i f.eks Norden.
Ved godt det ikke er særlig sexet, men det er faktisk det som giver os de samme størrelser igen og igen.
Må du så ikke bruge din intuition?
Jo selvfølgelig må du det, jeg fraråder bare du lader den styre din graduering, for jeg tænker det giver forskellige resultat fra gang til gang.
Global size-label
